Ofte stillede spørgsmål

Få hurtigt overblik over priser, grund, fremvisning, modeller og næste skridt.

Find svar på de vigtigste spørgsmål

Vælg et emne herunder eller scroll gennem hele FAQ'en.

Priser og hvad der kommer udover

SOLO

32 m2

Fra 498.000 kr.

Inkl. moms, ab fabrik

COUPLE

48 m2

Fra 648.000 kr.

Inkl. moms, ab fabrik

FLEX

64 m2

Fra 897.000 kr.

Inkl. moms, ab fabrik

FAMILY

96 m2

Fra 1.152.000 kr.

Inkl. moms, ab fabrik

Hvad koster en TinyX-bolig?

TinyX har fire faste boligmodeller med priser ab fabrik. Priserne er inkl. moms, men udgifter til transport, fundament, montering, tilslutninger og myndighedsbehandling kommer typisk udover.

Hvad betyder "ab fabrik"?

"Ab fabrik" betyder, at prisen gælder for selve boligen fra fabrikken. Udgifter til transport, fundament, montering, kran/løft, tilslutninger og myndighedsbehandling kommer typisk udover.

Den endelige pris afhænger blandt andet af grunden, adgangsforhold, afstand, fundamenttype og hvor langt der er til vand, el og kloak.

Hvis du vil se vores samarbejdspartnere, kan du finde dem på forsiden. Vil du læse mere om arkitektarbejde, byggetilladelse og næste skridt, kan du se købsprocessen, hvor vi fører dig videre til de relevante samarbejdspartnere.

Hvad koster transport, fundament og tilslutninger?

Det afhænger af den konkrete grund og adgangsforholdene. Transport, fundament, montering og tilslutninger er en fast del af projektet og er ikke inkluderet i husprisen.

Vi anbefaler at starte med en kort gennemgang, hvor vi taler om grund, model og næste skridt, så vi kan give et mere realistisk overslag.

Er køkken og hårde hvidevarer med i prisen?

Ja. Køkkeninventar og hårde hvidevarer er med i prisen på boligen.

Fremvisning og rådgivning

Kan man se en TinyX-bolig i virkeligheden?

Ja, du kan se vores udstillingsmodel hos Concept Living i Engesvang. Her kan du opleve materialer, planløsning og få en bedre fornemmelse af boligen i praksis. På Åbent Hus-siden kan du også se kortet og finde den praktiske information om besøget.

Har I et prøvehus på Sjælland?

For nuværende står vores udstillingsmodel i Engesvang.

Hvis det er for langt at køre, kan du booke en personlig online gennemgang, hvor vi viser boligen på video og gennemgår modeller, priser, grund og næste skridt. Du kan booke en tid her: online fremvisning.

Kan man få en online fremvisning?

Ja. En online fremvisning er oplagt, hvis du bor langt væk eller vil starte med en uforpligtende gennemgang. Vi kan gennemgå modeller, priser, plantegninger, proces og relevante spørgsmål for din situation. Hvis du vil, kan du booke en tid til online fremvisning her: Book online fremvisning.

Grund, fundament og byggetilladelse

Skal jeg have en grund, før jeg kontakter TinyX?

Du behøver ikke have en grund klar. Mange kontakter os tidligt i processen for at få overblik over modeller, priser og hvad de skal være opmærksomme på. Start evt. med købsprocessen eller kontakt os.

Vil du undersøge mulighederne først, kan du gå direkte til kommunevælgeren her: Find byggegrunde i ønsket kommune.

Hvad skal I bruge, hvis jeg allerede har en grund?

Hvis du allerede har en grund, må du meget gerne sende:

  • Adresse på grunden
  • Hvilken model du overvejer
  • Hvad boligen skal bruges til
  • Billeder af adgangsforhold
  • Eventuel lokalplan eller særlige forhold

Du kan sende det direkte her: knud@tinyx.dk.

Hvilket fundament kan boligen stå på?

Boligen kan stå på flere typer fundament, herunder punktfundamenter, stribefundamenter, randfundamenter og skruefundamenter.

Vi kan henvise til samarbejdspartnere, der hjælper med at vurdere fundamentet og give en konkret pris.

Hvor mange skruefundamenter skal der bruges?

Som udgangspunkt bruges der 8 skruefundamenter til SOLO, 10 til COUPLE, 12 til FLEX og 15 til FAMILY. Den konkrete løsning skal altid vurderes efter grundforholdene.

Kan TinyX hjælpe med byggetilladelse?

TinyX kan henvise til samarbejdspartnere, der kan hjælpe med byggetilladelse og myndighedsbehandling, herunder spørgsmål om grund, lokalplan, dokumentation og næste skridt. Se mere på købsproces.

Modeller og anvendelse

Hvilken TinyX-model skal jeg vælge?

SOLO passer til dig, der ønsker alt det vigtigste samlet i en enkel ramme.

COUPLE passer til dig, der ønsker to fleksible rum med køkken og bad i midten.

FLEX passer til dig, der ønsker ekstra værelse og mere opdeling i hverdagen.

FAMILY passer til dig, der ønsker flere rum til familie, gæster eller projekter.

Kan TinyX bruges som helårsbolig?

Ja. Alle vores modeller opfylder kravene til helårsbeboelse, hvis lokalplanen og myndighedskravene tillader det. Se også siden om helårsbolig.

Kan TinyX bruges som fritidsbolig?

Ja, TinyX kan være relevant som fritidsbolig afhængigt af de lokale regler. Se også siden om fritidsbolig.

Kan TinyX bruges til udlejning eller Airbnb?

TinyX-boligerne kan godt udlejes til Airbnb eller anden udlejning.

Kan TinyX bruges som anneks, klinik eller kontor?

Ja, flere modeller kan være relevante som anneks, gæsteenhed, klinik, kontor eller ekstra opholdsrum. Se klinik og erhverv.

Tilpasning og tekniske spørgsmål

Kan man ændre på modellen?

TinyX arbejder med faste og færdigudviklede boligmodeller. Det gør processen mere overskuelig og rammerne tydelige.

Mindre ændringer kan i nogle tilfælde vurderes, men større ændringer i planløsning, teknik eller konstruktion afklares altid i det konkrete tilfælde.

Hvor hurtigt kan en TinyX-bolig leveres?

Der er 8 ugers levering, men den kan være længere afhængigt af kapacitet, model og den konkrete planlægning. Kontakt os gerne for en aktuel leveringstid på dit projekt. Se hele forløbet på købsproces.

FAQ om håndværkertilbud

Denne del handler om en anden produkttype end de faste TinyX-modeller. Se også tilbuddene på forsiden.

Hvad betyder håndværkertilbud?

Et håndværkertilbud er et ufærdigt modul, som sælges som beset. Der kan mangle udvendig beklædning, og indvendigt er modulerne ikke gjort helt færdige.

Hvor mange håndværkertilbud er der tilbage?

Der er i øjeblikket 14 moduler tilbage.

Hvor store er håndværkertilbuddene?

Se størrelser under tilbudssektionen på forsiden.

Kan håndværkertilbud leveres hurtigt?

Ja. Når du har besigtiget og valgt modul, og transporten er aftalt, er det klar til afsendelse.

Kan man leje eller lease TinyX-huse?

Nej, vi tilbyder ikke leje eller leasing af TinyX-huse.

Kan man gennemgå de enkelte håndværkertilbud før køb?

Ja. Du er velkommen til at komme forbi og gennemgå de enkelte moduler, så du får præcis det modul, du har beset.

Har du stadig spørgsmål?

Vi hjælper gerne med et konkret overblik baseret på din situation.

Kontakt TinyX Book gennemgang